Sydjydsk Orchide Klub
© Sydjydsk Orchide Klub
 . Bustur lørdag d. 1. oktober 2016 til Karge. Bussen startede tidligt lørdag morgen fra Vejrup med opsamling i Kolding, Rødekro og Padborg. Det var en næsten fyldt bus med glade orkidé-venner incl. gæster fra Fynsklubben. Da de sidste var kommet på bussen, blev kursen sat mod Dahlenburg i Tyskland. Undervejs på turen blev der gjort et stop på en rasteplads, her fik vi kaffe og rundstykker samt en lille dram. Det gjorde godt! Vi kom så til Karge omkring middagstid, vi fik hilst på Marei og Joachim Karge og ønsket tillykke med firmaets 120 års fødselsdag. SJOK havde købt en gave til dem, en dansk vagtsoldat fra Dansk Glaskunst. Vi kunne jo nok ikke have kommet med en orkidé. Ekspeditionen i butikken var blevet ændret, og der var blevet lavet en lille fin restaurant. Der var mange, der havde bestilt spisning dernede, så der var meget travlt i køkkenet og med serveringen. Vi var så rundt i hele gartneriet og kiggede på den ene orkidé efter den anden, nogle var rundt flere gange, og der blev købt mange fine blomster med hjem. Midt på eftermiddagen gik det hjemad igen, godt trætte kom vi igen til Danmark efter et rast undervejs. Fotos og tekst: Ove Hansen, SJOK.