Sydjydsk Orchide Klub
© Sydjydsk Orchide Klub
Vejledning Orchideer er slet ikke, som mange tror, sarte væsener, som kun kan trives under en osteklokke med indlagt dampbad. Selvfølgelig findes der arter, som kan give selv professionelle gartnere grå hår på hovedet. Men de hybrider, der sælges i dag, er specielt fremavlet til at trives i vore stuer, og på nogle områder mere robuste end andre stueplanter – de er fx ikke særlig modtagelige for insektangreb. Mange orchideer blomstrer i den ellers så blomstermæssigt kedelige tid sidst på vinteren og i det tidlige forår, for ikke at tale om dem, der blomstrer det meste af året, og så kan de blive utroligt gamle. Når blot man forstår og opfylder deres lidt specielle dyrkningskrav, er de lige så nemme at få til at trives som almindelige stueplanter. VAND  De fleste orchideer er epifytter. De vokser oppe i træerne, hvis grene de hæfter sig til med rødderne, uden at snylte på træet. De gror altså ikke i jord, nærmere i luft. Vand og næring får de fra den regn, der løber ned ad stammen, og direkte fra den fugtige luft. Til toppen af siden Hvor tit? Af praktiske grunde dyrkes orchideerne i en såkaldt kompost, som er mere let og luftig end almindelig pottemuld. Men da det er livsnødvendigt for dem at få luft til rødderne, lyder orchide pasningens første bud: Lad altid potten tørre let ud mellem vandingerne. Det kan være svært at vide præcis, hvornår der skal vandes, og det varierer lidt fra art til art, hvor tørre de bryder sig om at blive. Vandingshyppigheden kan variere fra hver dag til hver 14. dag, alt efter temperatur, luftfugtighed, pottestørrelse, komposttype, årstid, ventilation, og det er umuligt at give faste regler. Hovedreglen er, at overfladen af komposten skal føles tør, og potten skal føles let, når man løfter den. Stik evt. forsigtigt en finger lidt ned og mærk efter – en stor potte kan sagtens være våd i midten, selvom overfladen er tør. Hvis man er i tvivl, lyder den gyldne regel: Hvis det er en mørk, kold vinterdag, hvor planten alligevel er mere eller mindre i dvale, så vent - hvis det er en varm, lys sommerdag, så vand. De fleste orchideer tåler bedre en let udtørring end overvanding. Den sikreste måde at slå en orchide ihjel på er at overvande, sjatvande eller lade potteskjuleren stå halvt fyldt med vand: Rødderne kvæles og rådner på meget kort tid, og planten begynder at hænge og se udtørret ud, selvom den faktisk nærmere er ved at drukne. Hvordan? Når der skal vandes, vil orchideerne til gengæld gerne være våde helt igennem. Det bedste er at dyppe potten helt ned i en spand med lunkent vand og lade den suge et par minutter, og lade den dryppe godt af, inden den stilles tilbage i skjuleren. Pas på, at der ikke kommer vand i hjerteskuddet – stående vand her kan få bladene til at rådne. Sker det alligevel, så sug vandet op med en stump køkkenrulle eller "pust" det væk. Vand så tidligt på dagen som muligt. Man kan checke sine vandingsvaner ved at kigge til rødderne. Vend bunden i vejret på planten og lirk forsigtigt potten af. Sunde rødder er hvide, faste og kødfulde med lysegrønne spidser i vækstperioden, mens brunplettede, smattede, rådne eller ingen rødder er tegn på overvanding. Hvis alt er i orden, stilles planten blot tilbage i potten – hvis de fleste rødder er døde, og planten ser dårlig ud, bør den pottes om. Vandkvalitet Med få undtagelser bryder orchideer sig ikke om kalkholdigt vand. Den ideelle hårdhedsgrad ligger mellem pH 5.6 og 6.5. Hvis man ikke er så heldig at have blødt vand i hanerne, kan det koges og afkøles eller blødgøres med små mængder syre, fx salpetersyre (check med indikatorpapir hver gang). Regnvand er desværre ikke, hvad det har været, ofte er det alt for surt og indeholder både pesticidrester og gødningssalte. Det kan dog bruges, hvis det har regnet længe, inden man opsamler det. Til toppen af siden LYS De færreste orchideer tåler fuld sol, og slet ikke bag glas i stillestående stueluft. Den ideelle placering vil normalt være i et østvendt vindue. Syd og vest kan bruges, hvis man sørger for let skygning med tynde gardiner eller persienner i sommerhalvåret, eller anbringer planterne så højt oppe, at de ikke får direkte sol midt på dagen, eller længere inde i stuen, hvor lysintensiteten er mindre. Nordvendte vinduer kan være problematiske, fordi lyset her især om vinteren vil være for svagt til at sikre en sund og rigelig blomstring. Man kan måle lyset med en fotografisk lysmåler: De mindst lyskrævende arter som Fruesko og Phalaenopsis vil trives ved 5.-15.000 lux, mens fx Cymbidium gerne skal op på 20-40.000 lux for at blomstre. Planterne kan også selv fortælle, om lyset er passende. Stive, saftigt græsgrønne blade og kraftige blomsterstængler med masser af knopper viser, at planten får tilpas med lys. Hvis bladene desuden er svagt rødlige på undersiden og har bittesmå, blommefarvede "fregner" på oversiden, har man opnået det ideelle, hvor planten får lige akkurat alt det lys, den kan tåle. Dybt mørkegrønne, lidt slappe blade og ringe eller slet ingen blomstring er tegn på for lidt lys. Blege, gullige, tørre og kedelige blade er tegn på for kraftigt lys, mens tørre pletter med mørkebrune eller sorte kanter skyldes direkte solforbrænding. Til toppen af siden GØDNING  Orchideer er ikke forvænte på dette punkt. Faktisk kan en for gavmild dosis nemt svide de sarte rødder, især hvis komposten er tør. Man kan vælge at gøde med fuld dosis hver 14. dag, men så skal planterne vandes med rent vand dagen før. Det sikreste og nemmeste er at tilsætte en lille smule gødning til alt sit vandingsvand, fx en almindelig flydende hvergangs gødning i 1/3 styrke. Det allerbedste er en speciel orchidegødning, som også indeholder alle de mikronæringsstoffer planterne behøver, den hedder Pokon og fås hos orchidegartneren. Hvis komposten hovedsagelig består af bark, bør man vælge en type med højt kvælstof-indhold, fordi barken forbruger kvælstof, når den nedbrydes. En gang om måneden er det godt at vande planterne igennem med flere hold helt rent vand for at skylle eventuelle ophobede gødningssalte ud. Vær forsigtig med at gøde i perioder med meget varmt eller meget overskyet vejr, for her vokser planterne næsten ikke. Fra oktober til marts, hvor lyset her i Danmark er svagt og dagene korte, gives der slet ingen gødning, højst en smule, hvis planten står lyst og stadig er i vækst. Med gødning gælder det ligesom med vanding, at for lidt er bedre end for meget. Til toppen af siden LUFTFUGTIGHED Orchideer trives under samme forhold, som vi selv og vore andre grønne planter. Dog sætter de pris på lidt fugtigere luft, end det er normalt i en stue, gerne over 50% relativ luftfugtighed. Dette kan opnås ved at stille planten på en stor underskål eller i en rigeligt stor potteskjuler med grus i bunden og fylde vand på, til det næsten dækker gruset, men ikke når pottens bund. Man kan også overbruse planten et par gange om dagen med forstøversprøjten, men ikke senere end at den kan nå at tørre, inden natten falder på. Brug kalkfrit vand for at undgå grimme pletter. Mange planter sammen – orchideer eller andre stueplanter – forbedrer også indeklimaet og øger luftfugtigheden ved deres fordampning. Ventilation  Orchideer bryder sig ikke om indelukket og stillestående luft, og på en varm sommerdag er det fint med åbne vinduer. Men pas på med kold træk eller blæst direkte ind på planten, og husk at ingen planter har godt af at stå i et vindue, hvor der luftes ud i frostvejr, slet ikke en blomstrende orchide. En placering lige over varmeapparatet er heller ikke nogen god ide. En lille bordventilator kan forbedre luftcirkulationen, når det er for koldt til at have vinduerne åbne, og hjælpe til at afkøle planterne på varme dage. Til toppen af siden TEMPERATUR Generelt er orchideerne i handelen "designet" til at trives ved almindelige stuetemperaturer. For lave temperaturer (under 16ºC) kan få knopperne til at visne, og meget høje temperaturer (over 28ºC) kan forårsage udtørring, hvis rodnettet ikke er helt i top. På sådanne dage vil planterne have godt af en overbrusning. Specielt for orchideer er også, at der skal en temperaturforskel mellem dag og nat på ca. 10ºC til for at sætte udviklingen af blomsterstænglerne i gang. Dette er dog sjældent noget problem i en vindueskarm, fordi temperaturerne her svinger mere end inde i stuen. Til toppen af siden OMPOTNING  I hvad?  Da lufttilførsel som nævnt er livsvigtig for orchiderødder, må de aldrig plantes i almindelig pottemuld. Orchidekompost består af luftige ma-terialer som grov sphagnum, tørre bøgeblade, frisk hvidmos, fyrrenåle, skumgummistumper, træbregnefibre, kokosnøddefibre, fyrrebark, kork-stumper, perlite og knust trækul i forskellige blandingsforhold. Hvis man dyrker sine planter varmt eller har tendens til at glemme at vande dem, kan man vælge en kompost baseret på de først-nævnte materialer, der er de mest vandbindende. Har man det mere køligt eller har tendens til at overvande, bør man vælge nogle af de sidste. Både færdigblandet kompost og de nævnte materialer kan købes hos orchidegartneren. Hvor tit? Orchideer skal normalt pottes om hvert 2.-3. år, ikke så meget pga. pladsproblemer som fordi komposten nedbrydes og falder sammen, hvor-ved lufttilførslen til rødderne hindres. Vælg kun en større potte, hvis rødderne er ved at sprænge den gamle – en for stor potte er for længe om at tørre ud og øger derved risikoen for overvanding. Hvornår? Bedste tidspunkt er lige efter blomstringen, når de nye rødder begynder at skyde frem, som regel forår eller sommer. Er rødderne dårlige, bør man dog potte om uanset årstid, også selvom planten er i blomst – blomsten bør da fjernes, hvor svært det end er, fordi planten har brug for alle sine kræfter til at opbygge et nye rodsystem. Hvordan? Det er nemmest at ompotte en nyvandet plante. Lirk forsigtigt planten ud af potten. Al gammel kompost kasseres, det der ikke selv falder ud, pilles forsigtigt af rødderne. Alle tørre, rådne og døde rødder skæres eller klippes væk. Læg et lag potteskår, småsten eller lignende nederst i den nye, rene potte som dræn. Anbring planten i potten og hold den fast med den ene hånd, mens du med den anden forsigtigt stopper den friske, let fugtige kompost ind mellem rødderne. Bank indimellem potten ned i underlaget for at få komposten til at "sætte sig": Bliv ved til komposten når op til bladenes udspring, og tryk den til sidst let fast – planten må ikke stå og vakle. Rekonvalescens Ompotning er altid et chok for rødderne, og uanset hvor forsigtig man er, vil de blive skadet. For at undgå svampe- og bak-terieangreb i "sårene", holdes planten tør i mindst en uge – stil den i skygge og overbrus dagligt for at undgå udtørring. Herefter vandes let med rent vand uden gødning de næste 14 dage, hvorefter planten stilles tilbage på sin sædvanlige plads og passes som før.Hvis de fleste rødder var døde, hjælpes planten bedst i gang igen ved at man laver et "minidrivhus" over potten i form af et par plantepinde med en plasticpose over, og nøjes med at overbruse let, indtil de nye rødder er godt på vej ned i komposten. Til toppen af siden HVAD GIK GALT? De fleste problemer med orchideer opstår på grund af pasningsmæssige mangler, fx ubalance mellem lys, varme og vand. Sunde planter er utroligt modstandsdygtige. Det kan være svært at stille den rigtige diagnose, fordi samme symptom kan have forskellige årsager. Selv erfarne gartnere kan fx ikke med sikkerhed sige, om en plante har virus eller bare trives dårligt. Hvis man har mistanke om et angreb af noget smitsomt, bør man isolere planten. Pas på ikke at sprede smitten til raske planter via vandingsvand, berøring eller redskaber til beskæring, disse bør steriliseres, fx over en lighterflamme. Hvis det bliver nødvendigt at bruge kemiske midler, er det billigst og sikrest at købe dem hos orchidegartneren, som gerne giver et godt råd med på vejen. Bladlus, thrips, spindemider og andre "plageånder", som vi kender fra almindelige stueplanter, er ikke nærmere omtalt her. Bladene gulner. Det er normalt, at et enkelt gammelt blad gulner og falder af. Hvis også nye blade bliver jævnt gule og slappe, kan det skyldes for meget lys, kulde, kvælstofmangel (især i barkkompost) eller dårlig rodfunktion. Bladene falder af uden at visne først. En kombination af kulde og for tæt kompost gør, at rødderne er våde for længe ad gangen og giver adgang for Pythiumsvampen. Giv et svampemiddel og pot om. Sorte pletter på bladene. Pludseligt op-ståede, brunsorte områder på en lys, varm dag kan skyldes solforbrænding. Bliver pletterne ved at vokse, kan det være bakterie-/svampeangreb. Skær det angrebne område væk og giv planten et svampemiddel. Sorte bladspidser. Kan skyldes overgødning, eller at vandet indeholder for mange opløste mineralsalte. Skyl planten godt igennem med rent vand. Kan også skyldes svampeinfektion, skær de sorte områder væk og giv planten et svampemiddel. Indsunkne pletter på bladene. Cellerne kan "klappe sammen" pga. kulde, fx for koldt oversprøjtningsvand, eller de kan være angrebet og udsuget af spindemider, thrips eller mikroskopisk små bladmider. Skrumpede, furede bulber, slappe, rynkede blade, eller "plisserede" blade. Planten mangler vand. Årsagen kan være for tør luft, udtørring eller dårlig rodfunktion. Brune/sorte streger eller pletter på bladene. Dette kan skyldes en virusinfektion. Virus er uhelbredeligt, og hjælper en forbed-ring af vækstforholdene ikke, bør planten destrueres, inden den smitter andre. Små rødlige til sorte pletter på bladene. Sandsynligvis en svampeinfektion, som trives i varme, høj luftfugtighed og for svagt lys. Giv planten et svampemiddel, og hold den mere tørt fremover. Blomsterne visner før tiden, knopperne falder af. Kan skyldes klimaskift, for surt vandingsvand, kulde, træk, eller luftforurening med gas, fx ethylen fra modnende frugt. Lysebrune eller –røde pletter på blom- sterne. Skyldes som regel svampen Botrytis. Fjern alle angrebne blomster og sørg for bedre ventilation. Farveforandringer i blomsterne. Kan skyldes virus. "Nogen" gnaver i blomster, knopper, rødder. Kan være snegle eller kakerlakker. Døde rødder. Er rødderne indtørrede, har man vandet for lidt. de smattede og vanddrukne, skyldes det overvanding, eller komposten er for gammel og sur. Hvis kun rodspidserne er angrebet, er årsagen for meget gødning eller andre salte. I alle tilfælde pottes om i frisk kompost. Til toppen af siden VIL DU VIDE MERE? Der findes følgende bøger på dansk, som kan lånes eller bestilles på biblioteket: Henning Gade: Orchideér (1967), H.B. Thomasen: Orkideer (1998), Wolfgang Rysy: Orchidébogen (1978), Michael Sterll: Dronning Ingrids orkideer (1985), Lademann: Orkideer, du selv kan dyrke, Brian & Wilma Rittershausen: Orkideer. Du kan også melde dig ind i Dansk Orchide Klub. Lokalforeningerne holder møder med foredrag, plantesalg og hyggeligt samvær, der arrangeres ture og udstillinger, og du modtager bladet Orkideer 6 gange årligt.  Til toppen af siden