Sydjydsk Orchide Klub
© Sydjydsk Orchide Klub
Mindeord Kaj Nielsen Lavensby 1936 - 2018 sov stille ind torsdag, den 4. okt. 2018. Det er et stort tab for vores Orkideklub, og ikke mindst for Bente, Kaj har jo altid været hendes store støtte igennem hele livet. Han har hjulpet og støttet Bente i hendes mangeårige virke som kasserer for DOK, og som formand for SJOK. Skulle der laves en af de mange udstillinger, som Bente var involveret I, var Kaj jo altid med til at føre det ud i livet. Kaj fremskaffede store træer – træstammer – trærødder og svejsede en masse trekanter der blev til kreative udstillingsborde og sækkevis af Efeu. Kaj var den uvurderlige hjælper, der slæbte til og fra. Kaj elskede at pusle om sine orkideer, med at dyppe sine Vandaer og de små klodsplanter. Og haven, ikke mindst, var Kajs store interesse. Vi er mange, der har nydt godt af de mange dejlige blommer og æbler, som Kaj delte gavmildt ud af. Kaj vil blive meget savnet i vores Orkideklub. Æret være hans minde. Med venlig hilsen Anne Grethe og Ingrid.
Kaj og Bente til møde i Rødekro