Under DOKs paraply arrangeres nu en rejse til WOC i Sydafrika i 
  september 2014. Rejsen kombinerer besøg på WOC i Johannesburg og en 
  efterfølgende ferie forskellige steder i Sydafrika. Turens samlede længde er 14 
  dage, pris knap 21.000 kr.
   
  I anmodes alle om at lægge oplysninger om rejsen ind på jeres respektive hjemmesider 
  hurtigst muligt, da bestillinger på rejsen skal være gennemført senest den 31. januar 
  2014. Grunden til dette hastværk er, at vi på denne måde kan udnytte de lave flypriser, 
  som vi opnår ved tidlig bestilling. Desuden skal vi være tidligt ude for at få 
  hotelpladser på grund af konferencen. Rejsen er lagt ind på DOKs side, men vi vil nå 
  ud til flere, hvis rejsen også kan ses på jeres lokale sider.
   
  Jeg har vedlagt en beskrivelse af rejsen i pdf-format. Her kan I se, hvad der er lagt ind i 
  turen efter WOC. Jeg er i kontakt med arrangørerne af WOC om de tilbud, som kan 
  benyttes under konferencen for dem, der ikke vil bruge al tiden på udstillingen. Nogle 
  af tilbuddene i form af halv- og heldagsture kan allerede ses på WOCs hjemmeside 
  www.woc21.org , mens andre endnu ikke er på plads. Jeg ved, at der arbejdes på flere 
  botaniske ekskursioner herunder besøg i private haver.
  Venlig hilsen
  Hans Martin
  Link til DOK’s hjemmeside.